THE PROVIDENTZ AV IRLAND  -  1721

 

 

Utskrift av ekstrarettsprotokoll nr. 2A for Mandal sorenskriveri

1707 - 1721.

 

Attest for Capit: Jonathan Davids fra Corck udi Irland om hans Skibs the Providentz detz foru-lykkelse;-

Deris Kongl. Mayts till Danmarck, Norge, etc: Allerunderdanigste Friderich Anderszøn, Sorenskriver udi Mandahls Ampt, Joen Olsen Nodeland, Joen Joens. og Willem Siwers. Halsaa, Rasmus Gulovgsen Høgsaas, Rasmus Detlefsen samt Jørgen og Ole Askildsønner Tofftenæs, saa og Joen Joens. Halsaa den yngere, Ædsoerne Lavgrettesmænder, Gjører Vitterligt, at Ao 1721 d. 25. Nov. blev Een extraordinaire Rett udi Leerkjers Tingstue i Mandall holden og betjent, paa H. Ko. Majts Tolders udi Mandall Sr Thomas Bevers wegne- Controleuren Monsr Alexander Hansen owerwærende;-

Samme extraordinaire Rett hawer Skipper Jonathan Davids fra Corck udi Irland wed Lehnets Øfrigheds forføyede anstalt formaaed, om at komme till een Ædlig Attest af sine folk om hans Skibs the Providentz detz foru-lykkelse udi udsejglingen fra Trejgde fjorden for Mandall, og som hverken hand selv eller hans Folk kunde tahle eller forstaa andet end Engelsk, Saa hafde hand med sig, som Tolk, her for Retten Monsr Geert Tørresen fra Mandall, ligeledes war og tillstede paa hans Commissionaire Sr Ellef Thomesens wegne af Arendall Monsr Anders Rasmusen fra Mandall;-

Skipperen Jonathan Davids forklarede, at hans foru-lykkede Skib hører hjemme till Corck udi Irland, og der tillhørede de Messieurs Joseph Lavit og hans Søn Waldter Lavit, sidst kommen fra bemte Corck, og hafde sin fulde barlast inde, og owen paa hans barlast Een liden parthie Malt og Korn samt Meel, saa og lidt Irrisk smør, forbemte hans Redere tillhørende, dermed destinered till Arendall, og till Monsr Elef Thomesen sammestedz adressered;-

Skipperen hafde effterskrewene sine Skibs Officerer og Folk her for Retten tillstede, neml., hans Styrmand Thomas Tivitoe, Baadzmand David Reed, og Timmermand Pattrich Roe, saa og Joen Moaches, som under Styrmand eller Een Tjenere af hans Redere, alle fra Corck udi Irland; Og som Skipperen beskylder Lodsen Elef Svenckesen Hjort, boende udi Skogsøe i Halsaa Sogn, for hans Skibs foru-lykkelse, Saa war bemte Lods wed Gjæste-Rettes Kald og warsel her till Retten indkalded till i Dag at møde og svare for sig, hvorom Monsr Anders Rasmusen fremkaldede Stevne Vidnene Knud Knuds. paa Malmøe og Tharald Knudsen Halsaa, som, effter aflagde Æd. - want saaledes, at de i Løwerdags d. 22 Nov., effter Monsr Anders Rasmusens begjæring paa Skipperens wegne, omtrent wed Middags tiid war udi Skogsøe for Elef Svenckesens Boepæll, og lyste Mundtlig Kald og warsel, at Elef Svenckesen effter 3 Nætters forløb, till i Dag skulle møde den Irriske Skipper her for Retten, og svare till hvis som med Skibet war passered, Men de saae hannem ikke, Men hans Quinde og Wermoder Karen i Schogsøe hørte paa dette Kald og warsel, og sagde, at de widste ikke, hvor Manden war, eller naar hand kom hjem, hvorpaa Stevne Widnene her for Retten aflagde deris Æd;-

Elefs Quinde blev tillsendt Et Skrifft, med begjæring at tage det med sig her till Retten, hvilket war under Elef Svenckesens haand, og dat. Flekkerøe d. 11 Nov. Ao 1721, som, foruden Ædens afleggelse, blev oplæst, saaledes meldende,-

 

Een optejgnelse, hvorledes tillgick, den tiid Vij gick Sejgl med Irsk- Manden paa Trejgde fjorden;-

Da foer Jeg der om bord noget for Dag, og den tiid Jeg kom der ombord, da stod Een Mand oppe, som war ower drukken, og saa baadzmanden, men maa skee, at hand hafde wagt, og den tiid Jeg kom der om bord, da spurde Jeg, hvad Klokken war, da svarede de, at Klokken war Halvgaaen Toe, Saa lod Jeg Drengen fahre i Land, som war med mig, og skulle fornemme, hvad Klokken war, da war Klokken slagen Fire, Imod Klokken 5 begyndte Vij till at lætte Vort Anker, og war wakkert Maanelyst wejr, og der Ankeret war oppe, wandt Wij op under Landet, og tog enden af Een Traase agter ud om bagbord, og gjorde fast paa Vort Tabeltovg, at kaste Skibet om med, og saa commenderte Jeg at gjøre Fokken og Før Mærs Sejgl løs, og setted forsejglene till, og før Vij fick Skibet omkast med spring, da war mest heele Tabeltovget ude, Saa kastede de løs i land, Fokken og Før Mærs Sejgl stod till, og baad holdt i enden af Tabeltovget, og saa commenderte Jeg, at de skulle haele Tabeltovget ind med Een hast, at Skibet kunde styre, for det war Et grummeligt slemt Skib till at styre, Jeg raabte Fem Sex ganger, at de kunde aldrig bliwe gjort, de tog Springet, som war ude, og kasted om agter Spillet, og wandt ind, Saa stod Een heel bugt i Tabeltovget i Vandet, og saa enden med, som baaden holdt fast i, Saa gick Vij till Vij kom midt ud for Skogsøe, og endda kunde ikke springet bliwe indwunden, des mindre Tabeltovget, da sagde Jeg, Roeret om styrbord, og Jeg skulde hawe sagd bagbord, og paa Timen raabte Jeg, Roeret om bagbord digt om bord, og commenderede, at de skulle brase ind i Lee Fokkebrasen og Mærse-brasen, og brase ind i Fokkeskjødet, Men det kunde indted hjelpe for Tabeltovget som hang ude, og ikke kunde bliwe indhaelt, men løb paa høje faste bjærget, som baade Skipperen og Folkene lige saa well kunde see som Jeg, Hafde det wæret Et Skib, som willed lystred Roeret, da hafde der wæret rum nock well Trej Fire ganger at dreje af, Men Styrmanden sagde selv, at Skibet gick aldrig ower stae, og det war grummelig slemt till at styre, og den tiid Folkene kom op, da war der 2 Mand till som war Drukken, og saa begyndte baadzmanden og Een af dem till at skjendes, Saa den Eene war altiid imod den anden;

At dette er saa udi sandhed, som Jeg har skrewed, Flekkerøen d. 11 Nov. 1721 -

Elef Svenckesen Hjort. -

 

Dette skrifftes indhold blev de Irrische Folk wed deris Tolk sagde paa Engelsk, og førend de blev tillsted nogen forklaring at gjøre, blev de tillholded indted mere at sige eller forklare, end de med deris Saligheds Æd nu her for Retten kunde bekreffte, med formaning af Retten, at de deris Æd well wille betænke, og sige den reene Sandhed, heldst effterdi Lodsen sig hawer absentered, og nu ikke møder her for Retten, eller hawer ladet sig finde, da hand blev stevnt;-

Hvorpaa Styrmanden Thomas Tivitoe fremkom, og gjorde følgende forklaring, at d. 22 Sept., gammel Stiil, gikk de ad Søen till fra Irland, og d. 8 Oct. kom de ind udi Egevog, Den 14 ditto, gl. Stiil, gick de Sejgl fra Egevog, og kom ind igjen her paa Trejgde Fjorden d. 16 ditto, laae her, formedelst contrair Vind, till d. 29 ditto, eller 9 Nov., Nye Stiil, som war Een Søndags Morgen, da Lodsen Elef Svenckesen kom om bord klokken imellem 2 og 3 effter Midnat, og foer i Land igjen till Peter Guddes, at see hvad Klokken war, hand war borte imod Et pahr Timer, kom saa igjen om bord, og som der blæste Een god Nord Vest Vind med dejlig Maaneskin, ordinerede Lodsen dem strax till at lætte Anker, Da Ankeret war oppe, wandt de op under Landet, og tog Et støkke af Een Traasse, og gjorde fast paa deris Tabeltovg til Spring, at kaste Skibet om med, de gjorde deris Fock og for Mærs Sejgl till effter Lodsens Commando, og satte deris for-Sejgl till, og da dette war kommen i stand, befahlede Skipperen Folkene at tie stille, paa det de kunde høre hvad Lodsen commenderede, Da Skibet blev kasted løs, blev Tabeltovget med Springet indhaled, Saa der war ikke mere ude af Tabeltovget end Skibets længde omtrent, resten blev belagd i Skibet, og enden, som war ude, blev bilagd i baaden, og slæbede baaden bag effter Skibet, Da Skibet nu war under Sejgl, rettede de sig effter Lodsens commando, og da de kom hen under Skogsøe, raabte Lodsen, Roeret om styrbord, joe nærmere de kom landet, ja mere raabte hand, Styrbord, Styrbord, Timmermanden, som stod till Roers, og saae landet saa nær, undrede sig paa denne commando, og sagde, at hand troede ikke, at Lodsen commenderede ret, hvorpaa Skipperen gick till Lodsen, og spurde hannem herom, da raabte Lodsen, Roeret om bagbord, bagbord, hart op, Jeg er forkeert, og med det samme faldt ned paa Dekked, og rev sig i Haaret, Men da war det for seent, Skibet begyndte well at falde noget fra Landet, men der war ikke rum nock, Saa Skibet strax stødte paa det faste Land, men faldt strax af igjen, og da war hele bowen på bagbord siden indstødt, Skipperen bad udi saadan Ælendig tillstand Lodsen at see at redde deris Liv, Saa arbeijdede de udi samme fart med Sejglene, og fikk Skibet ind i Een bugt imellem 2 Holmer, og da war Skibet imellem Dekkene mest under Vandet førend de kom der, og sank saa gandske ned, og lagde sig paa Siden der det nu er bestaaende, Derpaa ordinerede Skipperen strax at faa et Tovg i Land, som war det samme de hafde brugt till spring, for at holde Wraget wed Wallen, at det ikke skulle drive ad dybet till;-

Hand forklarer at de ikke fick bjærged ringeste af Rummet, og end ikke deris egne Klæder, Men siden hawer Skipperen ladet bjærge af Sejgl og Redskap saa meget hand hawer kundet faa till denne tiid, og hawer det under sin egen opsigt og bewahring. Videre widste Styrmanden ikke at forklare:-

Baadzmanden, Timmermanden og Joen Moaches forklarede eendrægteligen lige det samme, som Styrmanden hawer udsagd, og siger, at det er Sandhed, og mere hawer de ikke at forklare, men ere bereede herpaa at aflegge deris Saligheds Æd;-

Omendskjøndt disse Folk ligger paa deris Rejse, og gjerne nu wille wære Clar med deris forklarings beædigelse, Saa dog, siden dette skrifft fra Lodsen er indkommen, som gjører anden forklaring om denne passage, Saa Lavdages bemte Lodz at møde her for Retten d. 28 Nov., som er førstkommende Freedag, om hand hawer noget, hvormed hand kand stoppe disse Folkes gjorde forklaring, førend de derpaa til æds tages, da Skipperen og Folkene med deris Tolk sig igjen her for Retten indfinner:-

 

Den 28 Nov. blev Retten her i Tingstuen effter seeneste foreleggelse, atter igjen betjent;-

Skipperen med hans Folk og deris Tolk Monsr Geert Tørresen mødte nu for Retten, men Lodsen Elef Svenckesen blev 3de gange for Tingstue Døren paaraabt, om hand, eller nogen paa hans wegne, war tillstede, Men ingen lod sig finde;-

Stevne Vidnene Knud Knudsen og Tharald Knudsen Halsaa mødte nu for Retten, og forklarede, at Rettens Lavdragelse wed dennem i hans Huus er forkyndt Onsdagen d. 26 Nov. omtrent Middags tiids, i hans Qvindes paahør, Men Manden saae de ikke, og deris ord war saaledes, at Skipperens Folk ej blev tagen till Æds, førend Elef Svenckesen endnu møder, eller nogen paa hans wegne, till i Dag d. 28 Nov., om hand tillforn kand hawe noget at forsvare sig med, Hvorpaa de her for Retten aflagde deris Æd;

Mandens Vermoder Karen Skogsøe mødte well for Retten, og hafde Lasse Skogsøes Dreng med sig, nafnl. Daniel Christensen, som sagde, at hand war med Lodsen till Skibet, og foer i Land at skulle høre hvad Klokken war, kom igjen, og sagde, at Klokken war 4, hvilket Skibsfolkene tillstod, Men siden forklarer Skibsfolkene, at Lodsen foer selv i Land, og tog deris Skibs Jolle at fahre i Land med, saa de staar fast paa deris gjorde forklaring, at den er sandfærdig, og will paa alt hvis de hawer udsagd aflegge deris Saligheds Æd;-

Baadzmanden undtog dette, at hand laae i sin Køye, og derfore ikke weed, om Lodsen selv foer i Land den Søndags Morgen, Men Styrmanden og de andre 2de, Timmermanden og Joen Moaches wedstod paa deris erbydende Æd, at det war saaledes i Sandhed, som de hawer udsagt;-

Effterat da Folkenes her for Retten gjorde forklaring dennem endnu i Dag af Protocollen tydelig war bleven forelæst, og af deris Tolk dennem forklared, aflagde de paa all deris gjorde forklaring her for Retten med oprakte Fingre deris Saligheds Æd;-

Ellers hafde Skipperen her for Retten tillstede 2de Mænd her af Landet, neml:- Jonas Rasmusen og Jacob Aadnesen Trejgde, og forlangede deris Sandhed af dennem om de 7 Mand af Skipperens Folk, som hand ikke kunde holde, men maatte lade gaa fra sig med Et sejglfærdig liggende Skib, hvad deris ord og Æd war, paa Sr Anders Rasmusens tillspørgende, førend de gick bort, Hvorpaa disse Mænd forklarede, at omtrent for 14 Dage siden war de udi Peter Guddes Huus paa Trejgde-fjorden, hvor Skipperen med hans Folk war inde, og førend da disse 7 Mand blev clar till at gaa bort, tillspurde Sr Anders Rasmusen paa Commissionairen af Arendall Sr Elef Thomesens wegne disse Folk paa deris Æd-

 

1. Om endten Skipperen eller hans Folk i nogen maade war aarsage eller medwidere i dette Skibs forliis og foru-lykkelse, hvortill de med Æd og oprakte Fingre svarede, Nej, Men de sagde alle, ligesom disse folk, at skylden war hos Lodsen;-

 

2. Om der war bjærged noget af Rummet eller Kjøbmandz Godset, eller noget deraf bortwendt eller bortstaalen, hvortil de ligeledes under Æd og oprakte Fingre svarede, Nej, at der indted af Ladningen endten war bjærged eller bortstaalen;-

 

3. Forlangede Sr Anders Rasmusen disse 7 Mænds Æd, at de ikke udi Redskabets bjærgning hawer tillwendt sig noget, men alt hvis bjærged er troelig till Skipperen lewered, Hvilket de ligeledes under Æd og oprakte Fingre bekrefftede, og sagde at de ikke widste saa meget som Et Raaband deraf at wære kommen, men det alt til Skipperen lewered; og herpaa skød Sr Anders Rasmusen disse 2de Mænde till Vidne, at de wille wære dette gestændig, siden Folkene laae paa deris Rejse, og Sorenskriweren udi Ting-Rejse war begreben, at det ikke kunde skee for Retten;-

 

Paa dette forestaaende, at det saaledes war passered, aflagde forbemte 2de Mænd her for Retten deris Saligheds Æd;-

Om alt dette som passered er, forlangede Skipperen Rettens Attest under tillbørlig bekreftning, Som og at saaledes inden Retten Viidned og passered er, som forskrewet staar, under min Haand og Vaare trykte Signeter meddeeles;

 

 

Actum Anno, die et Loco ut supra;-