THE
PROVIDENTZ AV IRLAND - 1721
Utskrift av ekstrarettsprotokoll nr. 2A for
Mandal sorenskriveri
1707 - 1721.
Attest for Capit: Jonathan Davids fra Corck
udi Irland om hans Skibs the Providentz detz foru-lykkelse;-
Deris Kongl. Mayts till Danmarck, Norge, etc:
Allerunderdanigste Friderich Anderszøn, Sorenskriver udi Mandahls Ampt, Joen
Olsen Nodeland, Joen Joens. og Willem Siwers. Halsaa, Rasmus Gulovgsen Høgsaas,
Rasmus Detlefsen samt Jørgen og Ole Askildsønner Tofftenæs, saa og Joen Joens.
Halsaa den yngere, Ædsoerne Lavgrettesmænder, Gjører Vitterligt, at Ao 1721 d.
25. Nov. blev Een extraordinaire Rett udi Leerkjers Tingstue i Mandall holden
og betjent, paa H. Ko. Majts Tolders udi Mandall Sr Thomas Bevers wegne-
Controleuren Monsr Alexander Hansen owerwærende;-
Samme extraordinaire Rett hawer Skipper Jonathan Davids fra Corck udi
Irland wed Lehnets Øfrigheds forføyede anstalt formaaed, om at komme till
een Ædlig Attest af sine folk om hans
Skibs the Providentz detz foru-lykkelse udi udsejglingen fra Trejgde fjorden
for Mandall, og som hverken hand selv eller hans Folk kunde tahle eller
forstaa andet end Engelsk, Saa hafde hand med sig, som Tolk, her for Retten
Monsr Geert Tørresen fra Mandall, ligeledes war og tillstede paa hans
Commissionaire Sr Ellef Thomesens wegne af Arendall Monsr Anders Rasmusen fra
Mandall;-
Skipperen Jonathan Davids forklarede, at hans
foru-lykkede Skib hører hjemme till Corck udi Irland, og der tillhørede de
Messieurs Joseph Lavit og hans Søn Waldter Lavit, sidst kommen fra bemte Corck,
og hafde sin fulde barlast inde, og owen paa hans barlast Een liden parthie
Malt og Korn samt Meel, saa og lidt Irrisk smør, forbemte hans Redere
tillhørende, dermed destinered till Arendall, og till Monsr Elef Thomesen
sammestedz adressered;-
Skipperen hafde effterskrewene sine Skibs
Officerer og Folk her for Retten tillstede, neml., hans Styrmand Thomas
Tivitoe, Baadzmand David Reed, og Timmermand Pattrich Roe, saa og Joen Moaches,
som under Styrmand eller Een Tjenere af hans Redere, alle fra Corck udi Irland;
Og som Skipperen beskylder Lodsen Elef Svenckesen Hjort, boende udi Skogsøe i
Halsaa Sogn, for hans Skibs foru-lykkelse, Saa war bemte Lods wed Gjæste-Rettes
Kald og warsel her till Retten indkalded till i Dag at møde og svare for sig,
hvorom Monsr Anders Rasmusen fremkaldede Stevne Vidnene Knud Knuds. paa Malmøe
og Tharald Knudsen Halsaa, som, effter aflagde Æd. - want saaledes, at de i
Løwerdags d. 22 Nov., effter Monsr Anders Rasmusens begjæring paa Skipperens
wegne, omtrent wed Middags tiid war udi Skogsøe for Elef Svenckesens Boepæll,
og lyste Mundtlig Kald og warsel, at Elef Svenckesen effter 3 Nætters forløb,
till i Dag skulle møde den Irriske Skipper her for Retten, og svare till hvis
som med Skibet war passered, Men de saae hannem ikke, Men hans Quinde og
Wermoder Karen i Schogsøe hørte paa dette Kald og warsel, og sagde, at de
widste ikke, hvor Manden war, eller naar hand kom hjem, hvorpaa Stevne Widnene
her for Retten aflagde deris Æd;-
Elefs Quinde blev tillsendt Et Skrifft, med
begjæring at tage det med sig her till Retten, hvilket war under Elef
Svenckesens haand, og dat. Flekkerøe d. 11 Nov. Ao 1721, som, foruden Ædens
afleggelse, blev oplæst, saaledes meldende,-
Een optejgnelse, hvorledes tillgick, den tiid
Vij gick Sejgl med Irsk- Manden paa Trejgde fjorden;-
Da foer Jeg der om bord noget for Dag, og den
tiid Jeg kom der ombord, da stod Een Mand oppe, som war ower drukken, og saa baadzmanden, men maa skee, at hand hafde wagt,
og den tiid Jeg kom der om bord, da spurde Jeg, hvad Klokken war, da svarede
de, at Klokken war Halvgaaen Toe, Saa lod Jeg Drengen fahre i Land, som war med
mig, og skulle fornemme, hvad Klokken war, da war Klokken slagen Fire, Imod
Klokken 5 begyndte Vij till at lætte Vort Anker, og war wakkert Maanelyst wejr,
og der Ankeret war oppe, wandt Wij op under Landet, og tog enden af Een Traase
agter ud om bagbord, og gjorde fast paa Vort Tabeltovg, at kaste Skibet om med,
og saa commenderte Jeg at gjøre Fokken og Før Mærs Sejgl løs, og setted
forsejglene till, og før Vij fick Skibet omkast med spring, da war mest heele
Tabeltovget ude, Saa kastede de løs i land, Fokken og Før Mærs Sejgl stod till,
og baad holdt i enden af Tabeltovget, og saa commenderte Jeg, at de skulle
haele Tabeltovget ind med Een hast, at Skibet kunde styre, for det war Et
grummeligt slemt Skib till at styre, Jeg raabte Fem Sex ganger, at de kunde
aldrig bliwe gjort, de tog Springet, som war ude, og kasted om agter Spillet,
og wandt ind, Saa stod Een heel bugt i Tabeltovget i Vandet, og saa enden med,
som baaden holdt fast i, Saa gick Vij till Vij kom midt ud for Skogsøe, og
endda kunde ikke springet bliwe indwunden, des mindre Tabeltovget, da sagde
Jeg, Roeret om styrbord, og Jeg skulde hawe sagd bagbord, og paa Timen raabte
Jeg, Roeret om bagbord digt om bord, og commenderede, at de skulle brase ind i
Lee Fokkebrasen og Mærse-brasen, og brase ind i Fokkeskjødet, Men det kunde
indted hjelpe for Tabeltovget som hang ude, og ikke kunde bliwe indhaelt, men
løb paa høje faste bjærget, som baade Skipperen og Folkene lige saa well kunde
see som Jeg, Hafde det wæret Et Skib, som willed lystred Roeret, da hafde der
wæret rum nock well Trej Fire ganger at dreje af, Men Styrmanden sagde selv, at
Skibet gick aldrig ower stae, og det war grummelig slemt till at styre, og den
tiid Folkene kom op, da war der 2 Mand till som war Drukken, og saa begyndte
baadzmanden og Een af dem till at skjendes, Saa den Eene war altiid imod den
anden;
At dette er saa udi sandhed, som Jeg har
skrewed, Flekkerøen d. 11 Nov. 1721 -
Elef Svenckesen Hjort. -
Dette skrifftes indhold blev de Irrische Folk
wed deris Tolk sagde paa Engelsk, og førend de blev tillsted nogen forklaring
at gjøre, blev de tillholded indted mere at sige eller forklare, end de med deris
Saligheds Æd nu her for Retten kunde bekreffte, med formaning af Retten, at de
deris Æd well wille betænke, og sige den reene Sandhed, heldst effterdi Lodsen
sig hawer absentered, og nu ikke møder her for Retten, eller hawer ladet sig
finde, da hand blev stevnt;-
Hvorpaa Styrmanden Thomas Tivitoe fremkom, og
gjorde følgende forklaring, at d. 22 Sept., gammel Stiil, gikk de ad Søen till
fra Irland, og d. 8 Oct. kom de ind
udi Egevog, Den 14 ditto, gl. Stiil,
gick de Sejgl fra Egevog, og kom ind
igjen her paa Trejgde Fjorden d. 16 ditto, laae her,
formedelst contrair Vind, till d. 29 ditto, eller 9 Nov., Nye Stiil, som war
Een Søndags Morgen, da Lodsen Elef Svenckesen kom om bord klokken imellem 2 og
3 effter Midnat, og foer i Land igjen till Peter Guddes, at see hvad Klokken
war, hand war borte imod Et pahr Timer, kom saa igjen om bord, og som der
blæste Een god Nord Vest Vind med dejlig Maaneskin, ordinerede Lodsen dem strax
till at lætte Anker, Da Ankeret war oppe, wandt de op under Landet, og tog Et støkke
af Een Traasse, og gjorde fast paa deris Tabeltovg til Spring, at kaste Skibet
om med, de gjorde deris Fock og for Mærs Sejgl till effter Lodsens Commando, og
satte deris for-Sejgl till, og da dette war kommen i stand, befahlede Skipperen Folkene at tie stille,
paa det de kunde høre hvad Lodsen commenderede, Da Skibet blev kasted løs,
blev Tabeltovget med Springet indhaled, Saa der war ikke mere ude af
Tabeltovget end Skibets længde omtrent, resten blev belagd i Skibet, og enden,
som war ude, blev bilagd i baaden, og slæbede baaden bag effter Skibet, Da Skibet nu war under Sejgl, rettede de
sig effter Lodsens commando, og da de kom hen under Skogsøe, raabte Lodsen,
Roeret om styrbord, joe nærmere de kom landet, ja mere raabte hand, Styrbord,
Styrbord, Timmermanden, som stod till Roers, og saae landet saa nær, undrede
sig paa denne commando, og sagde, at hand troede ikke, at Lodsen commenderede
ret, hvorpaa Skipperen gick till Lodsen, og spurde hannem herom, da raabte
Lodsen, Roeret om bagbord, bagbord, hart op, Jeg er forkeert, og med det samme
faldt ned paa Dekked, og rev sig i Haaret, Men da war det for seent, Skibet
begyndte well at falde noget fra Landet, men der war ikke rum nock, Saa Skibet
strax stødte paa det faste Land, men faldt strax af igjen, og da war hele bowen
på bagbord siden indstødt, Skipperen bad udi saadan Ælendig tillstand Lodsen at
see at redde deris Liv, Saa arbeijdede de udi samme fart med Sejglene, og fikk
Skibet ind i Een bugt imellem 2 Holmer, og da war Skibet imellem Dekkene mest
under Vandet førend de kom der, og sank saa gandske ned, og lagde sig paa Siden
der det nu er bestaaende, Derpaa ordinerede Skipperen strax at faa et Tovg i
Land, som war det samme de hafde brugt till spring, for at holde Wraget wed
Wallen, at det ikke skulle drive ad dybet till;-
Hand forklarer at de ikke fick bjærged
ringeste af Rummet, og end ikke deris egne Klæder, Men siden hawer Skipperen
ladet bjærge af Sejgl og Redskap saa meget hand hawer kundet faa till denne
tiid, og hawer det under sin egen opsigt og bewahring. Videre widste Styrmanden
ikke at forklare:-
Baadzmanden, Timmermanden og Joen Moaches
forklarede eendrægteligen lige det samme, som Styrmanden hawer udsagd, og
siger, at det er Sandhed, og mere hawer de ikke at forklare, men ere bereede
herpaa at aflegge deris Saligheds Æd;-
Omendskjøndt disse Folk ligger paa deris
Rejse, og gjerne nu wille wære Clar med deris forklarings beædigelse, Saa dog,
siden dette skrifft fra Lodsen er indkommen, som gjører anden forklaring om
denne passage, Saa Lavdages bemte Lodz at møde her for Retten d. 28 Nov., som
er førstkommende Freedag, om hand hawer noget, hvormed hand kand stoppe disse
Folkes gjorde forklaring, førend de derpaa til æds tages, da Skipperen og
Folkene med deris Tolk sig igjen her for Retten indfinner:-
Den 28 Nov. blev Retten her i Tingstuen effter
seeneste foreleggelse, atter igjen betjent;-
Skipperen med hans Folk og deris Tolk Monsr
Geert Tørresen mødte nu for Retten, men Lodsen Elef Svenckesen blev 3de gange
for Tingstue Døren paaraabt, om hand, eller nogen paa hans wegne, war
tillstede, Men ingen lod sig finde;-
Stevne Vidnene Knud Knudsen og Tharald Knudsen
Halsaa mødte nu for Retten, og forklarede, at Rettens Lavdragelse wed dennem i
hans Huus er forkyndt Onsdagen d. 26 Nov. omtrent Middags tiids, i hans Qvindes
paahør, Men Manden saae de ikke, og deris ord war saaledes, at Skipperens Folk
ej blev tagen till Æds, førend Elef Svenckesen endnu møder, eller nogen paa
hans wegne, till i Dag d. 28 Nov., om hand tillforn kand hawe noget at forsvare
sig med, Hvorpaa de her for Retten aflagde deris Æd;
Mandens Vermoder Karen Skogsøe mødte well for
Retten, og hafde Lasse Skogsøes Dreng med sig, nafnl. Daniel Christensen, som
sagde, at hand war med Lodsen till Skibet, og foer i Land at skulle høre hvad
Klokken war, kom igjen, og sagde, at Klokken war 4, hvilket Skibsfolkene
tillstod, Men siden forklarer Skibsfolkene, at Lodsen foer selv i Land, og tog
deris Skibs Jolle at fahre i Land med, saa de staar fast paa deris gjorde
forklaring, at den er sandfærdig, og will paa alt hvis de hawer udsagd aflegge
deris Saligheds Æd;-
Baadzmanden undtog dette, at hand laae i sin
Køye, og derfore ikke weed, om Lodsen selv foer i Land den Søndags Morgen, Men
Styrmanden og de andre 2de, Timmermanden og Joen Moaches wedstod paa deris
erbydende Æd, at det war saaledes i Sandhed, som de hawer udsagt;-
Effterat da Folkenes her for Retten gjorde
forklaring dennem endnu i Dag af Protocollen tydelig war bleven forelæst, og af
deris Tolk dennem forklared, aflagde de paa all deris gjorde forklaring her for
Retten med oprakte Fingre deris Saligheds Æd;-
Ellers hafde Skipperen her for Retten
tillstede 2de Mænd her af Landet, neml:- Jonas Rasmusen og Jacob Aadnesen
Trejgde, og forlangede deris Sandhed af dennem om de 7 Mand af Skipperens Folk,
som hand ikke kunde holde, men maatte lade gaa fra sig med Et sejglfærdig
liggende Skib, hvad deris ord og Æd war, paa Sr Anders Rasmusens tillspørgende,
førend de gick bort, Hvorpaa disse Mænd forklarede, at omtrent for 14 Dage siden
war de udi Peter Guddes Huus paa Trejgde-fjorden, hvor Skipperen med hans Folk
war inde, og førend da disse 7 Mand blev clar till at gaa bort, tillspurde Sr
Anders Rasmusen paa Commissionairen af Arendall Sr Elef Thomesens wegne disse
Folk paa deris Æd-
1. Om endten Skipperen eller hans Folk i nogen
maade war aarsage eller medwidere i dette Skibs forliis og foru-lykkelse,
hvortill de med Æd og oprakte Fingre svarede, Nej, Men de sagde alle, ligesom
disse folk, at skylden war hos Lodsen;-
2. Om der war bjærged noget af Rummet eller
Kjøbmandz Godset, eller noget deraf bortwendt eller bortstaalen, hvortil de
ligeledes under Æd og oprakte Fingre svarede, Nej, at der indted af Ladningen
endten war bjærged eller bortstaalen;-
3. Forlangede Sr Anders Rasmusen disse 7 Mænds
Æd, at de ikke udi Redskabets bjærgning hawer tillwendt sig noget, men alt hvis
bjærged er troelig till Skipperen lewered, Hvilket de ligeledes under Æd og
oprakte Fingre bekrefftede, og sagde at de ikke widste saa meget som Et Raaband
deraf at wære kommen, men det alt til Skipperen lewered; og herpaa skød Sr
Anders Rasmusen disse 2de Mænde till Vidne, at de wille wære dette gestændig,
siden Folkene laae paa deris Rejse, og Sorenskriweren udi Ting-Rejse war
begreben, at det ikke kunde skee for Retten;-
Paa dette forestaaende, at det saaledes war
passered, aflagde forbemte 2de Mænd her for Retten deris Saligheds Æd;-
Om alt dette som passered er, forlangede
Skipperen Rettens Attest under tillbørlig bekreftning, Som og at saaledes inden
Retten Viidned og passered er, som forskrewet staar, under min Haand og Vaare
trykte Signeter meddeeles;
Actum Anno, die et Loco ut supra;-